Kunde

Urland pionerprojekt

År

2025

Græsmanualen

Græslandskaber har en årtusinder lang historie i Danmark - fra levested for uldhåret næsehorn til højteknologisk proteinforarbejdelse.

Græslandskabernes rolle er gennem de sidste 100 år blevet meget mindre. I 1920 udgjorde det samlede græsareal halvdelen af landbrugsarealet. Den andel er faldet til en femtedel i dag.

Men vores græslandskaber står over for en ny opblomstring. Græslandskaber byder nemlig ind med mange løsningsmuligheder, når vi skal gentænke og genforbinde landbrugets samspil med naturens ressourcer og på samme tid nytænke landbrugets rolle i grønne energisystemer.

Det er grunden til, at vi i Urland har udarbejdet en manual om fremtidens græssystemer i Danmark med scenarier, der spænder vidt; fra lysåbne naturlandskaber til intensive dyrkningslandskaber.

Vi håber, at manualen vil give inspiration til græssystemer som grønt omstillingsspor med mangefacetterede løsninger, der går på tværs af natur, vandmiljø, landbrug, klima og levende landskaber med glade køer.