Ydelser

Kortlægning
Helhedsplan
Visualisering

Kunde

NRGi

År

2018

Energiskov Høgild

I samarbejde med to lokale lodsejere har andelsselskabet NRGI udviklet et idéoplæg til Herning Kommune, der viser, hvordan de store skovplantager ved Høgild kan bruges til at producere vedvarende energi, samtidig med at naturen og skovdriften bevares. Energiskov Høgild er et eksempelprojekt, hvor der foreslås at opstille 27 vindmøller på 180 meters højde, som skal placeres i den centrale del af plantagen. På trods af vindmølleparkens omfang vil der være stor afstand til omkringboende med en afstand til nærmeste nabo på omkring 1½ km. Et projekt som dette vil producere grøn strøm til ca. 100.000 husstande.  

Skovene er noget særligt. De udgør en vigtig base for natur og biodiversitet. De er vigtige for os som rekreative besøgsmål. I mange af de danske skove risikerer vindmøller at komme på tværs af hensyn til natur og naturoplevelser. I alle den slags områder skal der ikke stå vindmøller. Dog kan det give mening at kombinere træproduktion med vindenergi i store plantageområder, der primært fungerer som produktionsskove, ligesom plantagen ved Høgild.

Helhedsplan over Energiskov Høgild