Rosvang
Energipark

Placering, udformning, synlighed, produktion

Rosvang Energipark er et forslag til en vind, sol og naturpark på markerne omkring Rosvang. Energiparken vil være 100% lokalt ejet - af nærmeste naboer, Thy Mors Energi og lodsejer.

Rosvang Energipark er designet som en del af et lokalt netværk, der med en kombination af vindenergi, solenergi, batteripark, pyrolyseanlæg og fjernvarme kan sikre en stabil lokal forsyning til Thy - uden behov for store udbygninger af el- og gasnettet. Projektet vil kunne fungere som en direkte, prisdygtig leverandør til et kommende fjernvarmenet i Sjørring og Hundborg hvis de ønsker.

På denne side kan du dykke nærmere ind i placering og udformning af projektet, og se hvordan den ansøgte energipark vil komme til at syne, set fra de nærmeste omkringliggende områder.

Projektets udformning & placering

Det foreslås at energiparken placeres på nogle af de marker omkring Rosvang, der i dag bruges til landbrugsproduktion. Projektet består 4 vindmøller op til 180 meter totalhøjde (ansøgt som hovedforslag) alternativt 7 vindmøller fra 150 meter totalhøjde. Dertil foreslås det at anlægge max 55 ha solceller samt en batteripark og pyrolyseanlæg, som til sammenligning er mindre anlæg, der placeres som angivet på nedenstående kort. Derudover vil der i forbindelse med solcellerne anlægges 25-30 ha natur ligeledes vist på kortet.

Kortunderlag stammer fra dataforsyningens Topografisk kort og Skærmkort dæmpet

Vindmøller

Vindmøllerne i projektet består af et hovedforslag med 4 vindmøller med en totalhøjde på 180 meter, som vist på vedlagte kort og et alternativ med 7 vindmøller med en totalhøjde på 150 meter, som vist på ovenstående kort.

Der er særdeles gode vindforhold i området, og for begge forslag gælder, at vindmøllerne forventes at producere ca. 100.000 MWh om året. Det svarer til elforbruget for ca. 20.000 husstande (ved et forbrug på 5.000 kWh om året pr. husstand).

Både hovedforslaget og alternativet overholder alle fastsatte krav i forhold til afstand og støjkrav. I forhold til skyggekast fra vindmøller stilles der krav om brug af skyggestop, hvilket betyder, at der vil ske midlertidige stop af en eller flere vindmøller, så ingen omkringboende udsættes for mere end 10 timers reel skyggekast pr. år på sin boligejendom.

Vindmøller højere end 150 meter skal have kraftigere lysafmærkning (i.h.t internationale regler for belysning af møller over 150), som det blandt andet kendes fra testcenter Østerild.
Bygherre vil som en del af projektet etablere udstyr, som sikrer, at lyset kun er aktiveret, når der er fly ind over området. Det forventes med dette udstyr, at lysafmærkningen vil være slukket 94% af tiden.

Solceller og øvrige anlæg

Energiparken består også af en sol- og naturpark øst for Rosvang. En supplerende produktion af grøn strøm fra sol er god til at stabilisere den samlede produktion fra parken, da vindrige og solrige dage ofte fordeler sig godt hen over året. Derudover har Danmark udmærkede forhold for solenergi, med et rimeligt antal soldage kombineret med et klima, der oftest ikke overopheder systemerne. Det anslås, at solcelleanlægget vil kunne producere ca. 65.000 MWh om året. Det svarer til elforbruget for ca. 13.000 husstande.

Solcellernes potentielle energiproduktion kan ses længere nede på siden. Dette er et overslag på solcelleparkens output på dette stadie af projektet.

Energiparken består derudover af batteripark, pyrolyseanlæg og nettilslutningsanlæg. Batteriparken kan etableres på flere måder: som et åbent, lavt system i terræn (container moduler) eller i en lukket bygning. Samlet set vil størrelsen være begrænset og, det forventes, at en batteripark kan integreres lige bag tranformatorstationen Rosvangvej 35 eller i en konstruktion som en del de øvrige anlæg (lukket bygning).

Et pyrolyseanlæg vil etableres i en bygningskonstruktion af mellemstor størrelse, fx 75 meter X 30 meter, og skal placeres på Råstrupvej 1 (vist på ovenstående kort). Denne vil også indeholde andre tekniske anlæg såsom varmepumper (udnyttelse af overskudsvarme) og styresystemer m.m.

Da energiparken er udtænkt som et projekt, der skal køre i ”ødrift” forventes behovet for at udbygge elnettet at være meget begrænset. I udgangspunktet vil projektet kunne tilsluttes den eksisterende 60 kV station ved Rosvangvej, lige syd for energiparken. De inverter- og transformersystemer, der knytter sig til en solcellepark vil være integreret i designet af parken, som små tekniske bygningsanlæg. Transformersystemer for vindmøller er indbygget i selve mølletårnet og er ikke synlige udefra. Alle ledningsanlæg i energiparken udføres som nedgravede kabler, der heller ikke vil være synlige.

Lokale interesser

Projektet vil ejes i fællesskab mellem Rosvang (lodsejer) og Thy Mors Energi samt naboer, hvis der er interesse herfor. Forslaget er således et 100 % lokalt ejet projekt, uden investorer udefra. Med Thy Mors Energi som medejer, er projektet samtidig med til at stabilisere den regionale energiforsyning i og omkring Thy, ikke kun med en større egenproduktion men også med egenkontrol.

I udgangspunktet vil naboerne eje 50% af energiparken, Thy Mors Energi og Rosvang vil hver eje 25 %. Dvs. 50 % af ejerskabet udbydes derfor som lokale andele til de nærmeste omkringliggende husstande (500-600 husstande), for at sikre et maksimalt lokalt ejerskab af projektet. De andele som ikke kan sælges lokalt, vil i stedet overgå lige fordelt mellem Rosvang og Thy Mors Energi.

Anlæggets synlighed

Et af redskaberne til at fastlægge behovet for afskærmende beplantning har været en præcis 3D model af området, som giver et godt indtryk af vindmøllernes og solcellepanelernes højde og synlighed i lokalområdet.

I 3D modellen nedenfor kan man selv navigere rundt og finde de udsigtspunkter, der har mest interesse. Klik på landskabet for at komme ned i personhøjde, med en øjenhøjde på 1,6 m. For at vende tilbage til 3D oversigt kan man trykke på knappen i midten nederst.

På kortet øverst til venstre kan man se kameraets position i forhold til de forskellige dele af energianlægget. Vindmøllescenarier og solcelle anlæggets visning kan tændes og slukkes øverst i menuen til venstre.

Kort og infoboksen kan skjules med det lille kryds ved siden af boksene. Når man er i personhøjde skjules de automatisk, men kan vises igen ved at klikke på det lille kryds.

Kortunderlag stammer fra dataforsyningens Ortofoto og Danmarks overflademodel

Document
Oplev 3D
near_me

Visualiseringer af energianlægget

Der er udarbejdet en række visualiseringer af projektforslaget fra udvalgte placeringer i det omkringliggende landskab. Visualiseringerne er foretaget fra de punkter og områder i landskabet, hvor der er vurderet at være den største udsigt til det nye anlæg, altså en form for ’worst-case scenarie’. Der er lagt vægt på visualiseringspunkter fra steder, hvor der normalt færdes flest mennesker for eksempel fra offentlig vej eller nærmeste naboer.

Visualiseringerne er baseret på fotos fra området. Fotografierne er optaget med kamera på stativ således, at billedet svarer omtrent til en øjenhøjde på 1,6 meter. Alle fotos er optaget med et fast 50 mm objektiv, således at billedrammen så vidt muligt svarer til det menneskelige synsfelt, som hvis man selv stod på stedet. Visualiseringer af det nye anlæg er udarbejdet i en kombination af kalibreringsredskaber (Grasshopper), 3D-modelleringssoftware (Rhinoceros) samt billedredigering (Photoshop).

Det kan anbefales at se på visualiseringerne i “fuld skærm” - og gerne på en så stor skærm som muligt. Prøv at skifte mellem vindmøllescenariet med V136 møller og V162 møllerne for at få et indtryk af, hvordan synligheden vil ændre sig.

Fotopunkt 1 : Sjørring Kirke

Fotopunkt 2 : Rosvangvej Øst

Fotopunkt 3 : Rosvangvej Øst 2

Fotopunkt 4 : Rosvangvej Vest

Fotopunkt 5 : Mellemvej

Fotopunkt 6 : Tvorupvej midt

Fotopunkt 7 : Tvorupvej Øst

Fotopunkt 8 : Vang Kirke

Fotopunkt 9 : Hundborg Kirke

Støj

Støj fra vindmøller i drift er reguleret af lovgivningen. I Danmark har vi mange års erfaringer med støj fra vindmøller, og Miljøstyrelsens grænseværdier for støj ved naboer er fastlagt på baggrund af, hvad der miljømæssigt og sundhedsmæssigt er acceptabelt.

Nedenstående video forklarer hvad støjniveauerne svarer til i en helt almindelig hverdag. For konkrete støj vurderinger for dette projekt se EMD's præsentation under "Proces" fanebladet.

Anlæggets energiproduktion

Vindmøller

Nedenfor ses to produktionsark – et for hvert scenarie af placeringen af vindmøllerne. Beregninger af den forventede produktion fra vindmøller tager udgangspunkt i vindstatistik. Vindmodellen er baseret på en 20 års mesoskala data fra den øvre atmosfære trukket ned til overfladen under indflydelse af det lokale terræn. Vindretningsfordelingen er korrekt i forhold til den konkrete placering, og vindhastigheden er styret på plads med kontrolvindmøller. DTU’s WasP-model bruges til at flytte vindklimaet rundt i terrænet. Herudover kontrolleres vindberegningerne ved hjælp af produktionsstatistik for de nærmeste eksisterende vindmølleanlæg.

Nedenstående to produktionsark viser beregningerne lavet for vindmøllerne ved Rosvang.

Vindmøllescenarie 4 x V162

Vindmøllescenarie 7 x V136

Generelt om solceller

Hovedformålet med projektet er, at producere grøn, vedvarende el ved hjælp af solceller og vindmøller. Nedenfor er et indledende bud på solcelle anlæggets potentielle energioutput.

Med et anlæg af solceller kan man producere betragtelige mængder el. Det gælder også i Danmark. Solindstrålingen i lokalområdet omkring Rosvang beregnes til 1.175 kWh/m² gennemsnitligt om året, når fladen er vinklet med 20 grader. Det er udmærket, når man sammenligner med andre breddegrader og geografier, for eksempel hen over Europa. Længere nordpå er der færre solskinstimer. Sydpå er der flere og kraftigere solskinstimer, men solceller har dog ikke godt af for høj varme. Det kan derfor hurtigt blive så varmt, at man i stedet får et produktionstab i et solcelleanlæg.

Solceller og vindmøller får ikke længere statstilskud og nye anlæg skal derfor konkurrere med elprisen fra allerede opførte gas-, olie-, kul- og atomkraftværker. Her gør skalaen på projektet en forskel. Med et stort projekt bliver produktionsomkostningerne pr. enhed lavere og der frigøres et større budget til at betale for den tilslutning til elnettet, som nye vind- og solprojekter også selv skal betale for.

Nedenfor ses en graf over solstråling på fladen gennem et år, som det fremgår på grafen er sommermånederne klart de bedste for et solcelleanlæg.

Forventet produktion solcelleanlæg

Kombinationen mellem forståelse af landskab og valg af solcelletype og montagesystem muliggør en overslagsberegning på mængden af grøn el. Med den nuværende udformning af projektet med en størrelse på 55 ha sol og valget af montagesystem (Øst/vest vendte rækker) vurderes projektet at kunne producere i omegnen af 65.000 MWh grøn el om året.

Generelt om solcellemoduler

Indenfor projektområdet opsættes solcellepaneler på stativer i lige rækker med en forventet højde på op til ca. 3 meter.

Solcelleparken består af et stort antal solcellemoduler. Størrelsen på modullet afhænger af antallet af solcellepaneler i det enkelte modul. Typisk er det en opbygning af 3 paneler i dybden og variable længder, for eksempel på 20-25 meter for den faste, sydvendte type.

Typen af solcellepaneler er ikke afgjort på dette stadie, ligesom det er tilfældet for valg af montagesystem. Der er flere forskellige montagesystemer i spil, som hver især har ret forskellige produktionsmønstre.

Faste, sydvendte paneler er en god, simpel konstruktion med en god produktion, særligt midt på dagen. En anden mulighed er faste øst-vestvendte paneler. Her er produktion pr. modul lidt lavere, men til gengæld udnyttes arealet mere effektivt, og produktionen af el er mere jævnt fordelt hen over dagen.

En tredje mulighed er roterbare moduler, som i løbet af dagen vender fra øst mod vest. Det er en mere kompliceret konstruktion, som til gengæld kan kombinere nogle af fordelene fra de syd- og øst-vestvendte paneler.

Created by Urland ApS