For dig, der ønsker en dybere indsigt i energiprojektet ved Rosvang, har vi samlet detaljeret projektmateriale samt præsentationer fra borgermøderne.
Her kan du finde:
Vi opdaterer siden løbende.
Kort sammenfatning af de vigtigste fakta om Energipark Rosvang
På kortet ses de foreslåede placeringer af vindmøllerne samt afstanden til beboelse.
Den sorte linje angiver 4x vindmøllernes totalhøjde, den blå linjeangiver 6x vindmøllernes totalhøjde, og den røde linje angiver 10x vindmøllernes totalhøjde.
Alle ejendomme inden for 4–6x totalhøjden tilbydes en salgsoption samt frivillig kompensation på 1/3 af ejendomsvurderingen, hvis salgsoptionen ikke benyttes.
Alle ejendomme inden for 4–10x totalhøjden har mulighed for at få udbetalt VE-bonus.
Nedenfor findes præsentationen fra informationsmødet d. 18.02.25. I præsentationen redegøres for projekttilpasninger, der gives en indblik i projektets landskabsintegration,den videre planlægningsproces og en finansieringsmodel for køb af anparter fra Ringkjøbing Landbobank.
Præsentation af informationsmødet
Nedenfor findes præsentationerne fra nabomødet d. 26.08.24. I præsentationerne kan man læse om den proces projektet gennemgår, samt de emner som der tages højde for i den videre vurdering, herunder: opstillingsmulighederne, vindmøllernes støj og skyggekast, VE-bonusordning og grøn ordning.
Du har mulighed for at downloade de individuelle præsentationer nedenunder.
Indsendte ansøgning:
Nedenstående produktionsark viser beregningerne lavet for vindmøllerne ved Rosvang. Beregninger af den forventede produktion fra vindmøller tager udgangspunkt i vindstatistik.
Hovedformålet med projektet er at producere grøn, vedvarende el ved hjælp af solceller og vindmøller. Nedenfor er et indledende bud på solcelle anlæggets potentielle energioutput.
Med et anlæg af solceller kan man producere betragtelige mængder el. Det gælder også i Danmark. Solindstrålingen i lokalområdet omkring Rosvang beregnes til 1.175 kWh/m² gennemsnitligt om året, når fladen er vinklet med 20 grader. Det er udmærket, når man sammenligner med andre breddegrader og geografier, for eksempel hen over Europa. Længere nordpå er der færre solskinstimer. Sydpå er der flere og kraftigere solskinstimer, men solceller har dog ikke godt af for høj varme. Det kan derfor hurtigt blive så varmt, at man i stedet får et produktionstab i et solcelleanlæg.
Solceller og vindmøller får ikke længere statstilskud og nye anlæg skal derfor konkurrere med elprisen fra allerede opførte gas-, olie-, kul- og atomkraftværker. Her gør skalaen på projektet en forskel. Med et stort projekt bliver produktionsomkostningerne pr. enhed lavere og der frigøres et større budget til at betale for den tilslutning til elnettet, som nye vind- og solprojekter også selv skal betale for.
Nedenfor ses en graf over solstråling på fladen gennem et år, som det fremgår på grafen er sommermånederne klart de bedste for et solcelleanlæg.
Forventet produktion solcelleanlæg
Kombinationen mellem forståelse af landskab og valg afsolcelletype og montagesystem muliggør en overslagsberegning på mængden af grønel. Med den nuværende udformning af projektet med en størrelse på 21 ha sol og valget af montagesystem (Øst/vest vendte rækker) vurderes projektet at kunne producere i omegnen af 23.400 MWh grøn el om året.
Indenfor projektområdet opsættes solcellepaneler på stativer i lige rækker med en forventet højde på op til ca. 3 meter.
Solcelleparken består af et stort antal solcellemoduler. Størrelsen på modulet afhænger af antallet af solcellepaneler i det enkelte modul. Typisk er det en opbygning af 3 paneler i dybden og variable længder, for eksempel på 20-25 meter for den faste, sydvendte type.
Typen af solcellepaneler er ikke afgjort på dette stadie, ligesom det er tilfældet for valg af montagesystem. Der er flere forskellige montagesystemer i spil, som hver især har ret forskellige produktionsmønstre.
Faste, sydvendte paneler er en god, simpel konstruktion med en god produktion, særligt midt på dagen. En anden mulighed er faste øst-vestvendte paneler. Her er produktion pr. modul lidt lavere, men til gengæld udnyttes arealet mere effektivt, og produktionen af el er mere jævnt fordelt hen over dagen.
En tredje mulighed er roterbare moduler, som i løbet af dagen vender fra øst mod vest. Det er en mere kompliceret konstruktion, som til gengæld kan kombinere nogle af fordelene fra de syd- og øst-vestvendte paneler.
